En tredje vej er at få krav til at ligne overspringshandlinger. Det kan godt være at jeg helst undgår at tage opvasken, men hvis der pludselig er et akut krav om at lave en præsentation færdig på arbejde kan opvasken gå som en leg.
Muligvis øger det angsten for præsentationen i det lange løb, men hey - så får man da i det mindste taget opvasken. Det kan godt være at det ikke er en helt sund strategi.
Min rejse med PDA er stadigvæk lige begyndt, så ovenstående er ikek en fuldstændig liste. Det er heller ikke alle krav der udløser min PDA og jeg har et håb om at jeg vil blive klogere på hvilke typer opgaver der er problematiske og at det vil give mig nye strategier.
Jeg hører også meget gerne om andres strategier.
@blog For mig opstår PDA nærmest udelukkende hvis andre siger til mig “Trine, gør lige det der”.
Så slår bremserne hårdt i og jeg bliver urimeligt sur og fornærmet.
Det der med at bestille en tid til lægen f.eks. handler i mit tilfælde mere om:
- jeg kan ikke lide telefonsamtalerne og ventemusik
- jeg skal planlægge noget en bestemt dag, og jeg ved ikke om jeg orker den dag
- jeg kan ikke fordudse samtalens forløb
… plus en masse andet bagage. Så bliver det bare sådan en mur.
@Trine_DK Der kan nemlig være meget bagage som gør at det kan være svært at vide om det er PDA-adfærd eller om man undviger noget af andre grunde.
Jeg oplevelser absolut at telefonsamtaler forstærker mine problemer med at aflæse sociale signaler og sociale regler for hvordan man starter og slutter samtalen.
Det bliver heller ikke lettere hvis man har noget alexithymi og har svært ved at identificerer følelser.
Men for mig, ser jeg det alligevel som PDA-adfærd når jeg undgår tidsbestilling.
