Først et forbehold: Jeg er ikke psykolog og har ikke nogen faglig baggrund. Iøvrigt er der ikke nogen fast definition på PDA, så både fagfolk og berørte famler lidt rundt for at indkredse vores oplevelser.

Det følgende er min oplevelse og opfattelse.

Krav vækker en ubeskrivelig følelse af ubehag eller vrede i mig.

Det er ikke en rationel følge af at jeg ved jeg har svært ved at opfylde kravet og derfor heller vil bevæge mig udenom end at fejle. Det er selve det at noget er et krav, jeg reagerer på.

Måske kan det sammenligned med araknofobi (angst for edderkopper). Jeg kan godt tænke på om en edderkop er giftig, om den er aggresiv eller om jeg kvaser den hvis jeg holder den forkert.

Det sidste kan jeg ikke lide tanken om og derfor er jeg rigtig dårlig til at fjerne edderkopper. Men jeg føler ikke nogen uforklarlig ubehag eller frygt og jeg har ikke nogen fysisk reaktion af adrenalin der fræser ud i blodbanerne.

Og netop denne angstligende ubehag ved krav gør at mange sædvanlige strategier for at opfylde krav ikke virker.

Du kan godt forklare mig at det bestemmer du og at det er bedst for alle hvis vi gør sådan og sådan og i øvrigt får jeg en belønning når jeg har opfyldt kravet. Det virker måske for en neurotypisk kravsundviger, men for mig får det bare kravet til at vokse endnu mere.

For personer med eksekutive vanskeligheder kan det være en hjælp at opdele kravet i midre, men mere overkommelige, bider. Det kan hjælpe at der er en støtteperson der følger op og sætter en igang med næste trin. Men for mig vil det bare føles som endnu flere krav oven i hinanden og udløse en endnu større angstreaktion.

Kravsundgående adfærd kan have mange årsager og bare fordi man har et stort behov for at undgå krav betyder det ikke at man har en PDA-profil og at man har nytte af de strategier der virker for PDAere.

Men hvis man har PDA, så kan nogle typiske strategier til at håndtere krav betyde en større belastning og mere stress og angst.