Om angst
Jeg har aldrig helt forstået hvad folk mente med "angst". Den kortvarige oplevelse af ængstelighed kendte jeg godt, men det at have angst? Det forstod jeg ikke.
Så da psykologen på mit autismekursus sagde at mange autister også havde angst, forstod jeg ikke hvad det betød. Men jeg tænkte lidt over det.
“Den der fysiske ubehag jeg nogen gange oplever ved telefonsamtaler, hjertet begynder at slå og jeg kan ikke trække vejret, er det angst,” spurgte jeg forsigtigt.
Her bagefter lyder det lidt tåbligt, for selvfølgelig er det angst. Jeg har bare ikke i min hjerne koblet følelsen med ordet. Ikke fordi jeg ikke har kunne føle angsten, ikke fordi jeg ikke kendte ordet.
Så meget klogere begynder jeg selvfølgelig at se på mit liv. Hvor oplever jeg ellers angst.
Den der arbejdsopgave, jeg bare ikke kan få mig selv til at lave, men hvor ubehaget fjerner min mulighed for at lave andre ting. Selv ikke overspringshandlinger finder jeg glæde ved. Det kan vare 20 minutter eller det kan vare hele arbejdsdage.
Det er også min angst.
