Autister og telefonopkald
Er det "normalt" for en autist ikke at svare på opkald og sms, blev der spurgt i en af mine Facebookgrupper. Da jeg kom forbi, var der både folk der skrev "Ja" og folk der skrev "Selvfølgelig ikke, det kan jo være vigtigt".
Men der var ikke nogen der rigtigt uddybede deres oplevelser, så derfor satte jeg mig til at formulere hvad jeg oplever:
Min oplevelse er at telefonsamtaler fjerner en stor mængde information, der ligger i kropssprog og øjenkontakt. For nogle er det måske en lettelse, men for mig gøre det det svære at maskere. Desuden kommer et telefonopkald mere pludseligt og så kan jeg ikke på samme måde mentalt forberede mig på en samtale. Begge dele gør at jeg helst undgår telefonsamtaler og til tider får angstlignende anfald af at skulle tale i telefon.
SMS'er der afkræver en beslutning har jeg det også svært ved. Igen er det fraværet af en masse kropssprog, der får kravet til at fremstå mere kontant. Dermed udløser det mere min forsvarsmekanisme mod at opfylde krav.
Begge dele oplevelser som jeg sporer tilbage til min autsime, men det betyder ikke at man som autist deler disse oplevelser.
Jeg hører dog fra flere autister med kontakt til det kommunale system, at de kæmper meget med at forklare sagsbehandlerne at de ikke er i stand til at "lige klare ting over telefonen". Så jo, jeg opfatter udfordringer med telefonopkald som en udbredt udfordring for mange autister.
