Min konto på Twitter er slettet (efter jeg slettede alt indholdet for et år siden og ikke har været logget ind siden).
På Facebook deltager jeg kun i en håndfuld interesse og venne-grupper. Det er år siden jeg har lavet et offentligt opslag.
Jeg har forsøgt at holde lidt liv i min linkedin-profil med ting jeg gerne ville have lidt reach på. Men ved ikke om jeg magter det.
Bluesky? Ja, det har jeg stadigvæk til gode...
På den kulturelle side er mine har jeg følgende ønsker:
- Tekst som primære form
- Nærværende
- Personer jeg genkender
- Ikke en higen efter opmærksomhed i form af likes eller reach.
Min boble på Mastodon/ActivityPub opfylder i høj grad dette. Selvfølgelig måtte vi godt være flere, men jeg har heller ikke behov for at være stedet hvor alle er og hvor alle meninger er. Det er godt at være i et selvvalg hjørne af internettet.
Flytbare identiteter er et anden område hvor jeg betragter Mastodon som mangelfuld. Ja, jeg kan i et vist omfang flytte mit netværk mellem identiteter, men det er ikek helt det samme.
Desvære er det et emne hvor man hurtigt bliver indblandet i seriøst cryptobro shit.
Da jeg læste om Bluesky protokollen fyldte flytbare identiteter meget, men hele tiden med forbeholdet "det virker ikke, så indtil videre understøtter vi kune denne ikke-flytbare type flytbare identitet".
Min nuværende sociale netværk, Mastodon/ActivityPub, opfylder ikke fuldstændigt mine ønsker. Men indtil videre er det mit bedste bud.
Jeg ved ikke hvordan bruger-centreret moderation skal se ud. Jeg tror ikke engang jeg kan formulere hvad mit mål er, men måske bare efterlade denne tanke: To personers opfattelse af et safe-sapce kan godt være inkompatible, men alligevel begge valide. Det skal en bruger-centreret moderation kunne håndtere.
På den tekniske side er mine ønsker følgende:
- Decentraliseret/federeret
- Opslag kan redigeres/slettes
- Bruger-centreret moderation
- Ingen påtvungen algoritme der udvælger hvad man ser
- At man kan flytte mellem udbydere (Nomadic/portable identity)
- Baseret på protokoller, ikke på implementationer
Ønsker til fremtidens sociale netværk
Der er åbenbart et nyt ryk igang mellem sociale medier, denne gang fra X/Twitter til Bluesky. Jeg fulgte oprindeligt Bluesky-projektet og læste de tidlige specifikationer, men har aldrig oprettet en konto.
Men hvad ønsker jeg mig af fremtidens sociale netværk?
Som sagt så gjort. Med lidt pillen rundt i DOM'en og et par forsøg med at skrive et userscript, har jeg nu et filter, der ikke alene fjerner sportsnyheder men også artikler i det forfærdelige "Stories" format og en heuristik for at fjerne artikler om valget i USA (nyttigt i de næste 72 timer).
Konfigurationen ser ikke så pæn ud, men jeg får et nydeligt nyhedsfeed med en forjhøjet signal til støj-ratio.
https://codeberg.org/pmakholm/dr-nyheder-filter
- Tag magten!
Et filter for DR Nyheder
"Hvis det gav mig mulighed for at fravælge sportsnyheder på DR Nyheder, så ville jeg måske oprette en konto," udbrød jeg for noget tid siden.
Men hvorfor vente på DR. Hvorfor ikke selv tage magten over browseren?
# MitID Chip
Jeg kan og har skrevet meget kritisk om NemID og MitID. Men lige præcis MitID Chip er jeg tilhænger af. Det virker bare når jeg i samme process skal logge ind i flere systemer eller godkende enkelt-handlinger.
Android har inden for de sidste par måneder gjort noget forfærdeligt ved deres Credential Management implementation for at understøtte forskellige apps. Det er desvære gjort det et dybt suk at bruge på telefonen.
# Flash SMS'er (aka Class 0 messages)
Dybt suk...
Der er et eller andet i brugerflowet på telefonen der går mig dybt imod. Især hvis jeg modtager dem samtidig med at jeg ellers bruger min telefon, så har de det med at forsvinde ud i den tynde luft.
# Engangskoder via almindelig SMS eller email
Min korttidshukommelse afhænger meget af min mentale energi. Fire til seks cifre går sædvanligvi fint. Længere eller mystiske bogstavkombinationer medfører et suk.
Emails jeg kan klippe-klistre fra er lidt bedre end SMS'er.
# Microsoft Authenticator
Jeg er altid skeptisk over at blive sat til at bruge Microsoft-produkter. Selve app'en har jeg ikke problemer med, men systemerne der bruger den...
Login-flows der ikke antyder at det venter på at jeg tager telefonen frem og systemer der automatisk vælger at reconnecte når min laptop vågner fra sin søvn og så trigger en notifikation får mig begge til at sukke dybt.
Det er lidt mere besværligt, men jeg foretrækker løsningen hvor jeg skal indtaste et tal på mobilen.
En hurtig tanke om brugervenligheden af 2FA
Jeg er efterhånden udsat for et væld af løsninger som anden faktor til authentificering. Her er en hurtig anmeldelse af hvor meget jeg sukker over hver enkelt løsning og de omgivelser de bruges til.
Nej, jeg ville ikke bytte, men håber til stadighed på at vi som samfund bliver bedre til at rumme os der på forskellige måder ligger yderst på normalfordelingskurven.
Det ville have været rat at have viden og værktøjer til at håndtere min autisme. Efter jeg har fået øjnene op for min autisme har jeg lært meget, men det nogle gange er det svært at ændre reaktionsmønster. Jeg frygter dog at en tidlig diagnose ville have betydet at jeg ofte ville have fået at vide at jeg ikke kunne på grund af min autisme.
Jeg ved at jeg er privilegeret og opvokset i et miljø jeg har kunne være i og endt i en karriere jeg kan være i. Det betyder også at jeg endnu er kommet gennem livet uden meget kontakt med det offentlige system.
Ville jeg bytte min autisme væk?
Nogle gange spørger jeg mig selv om livet ikke havde været bedre uden autisme. Det svare dog lidt til at overveje om livet ikke havde været bedre hvis jeg var japaner. Jo, japansk kultur er spændende, men min danskhed er så indgroet i mig at jeg ikke kan forestille mig hvem jeg ville være hvis jeg var japaner istedet for dansker.
Jeg hører dog fra flere autister med kontakt til det kommunale system, at de kæmper meget med at forklare sagsbehandlerne at de ikke er i stand til at "lige klare ting over telefonen". Så jo, jeg opfatter udfordringer med telefonopkald som en udbredt udfordring for mange autister.
SMS'er der afkræver en beslutning har jeg det også svært ved. Igen er det fraværet af en masse kropssprog, der får kravet til at fremstå mere kontant. Dermed udløser det mere min forsvarsmekanisme mod at opfylde krav.
Begge dele oplevelser som jeg sporer tilbage til min autsime, men det betyder ikke at man som autist deler disse oplevelser.
Min oplevelse er at telefonsamtaler fjerner en stor mængde information, der ligger i kropssprog og øjenkontakt. For nogle er det måske en lettelse, men for mig gøre det det svære at maskere. Desuden kommer et telefonopkald mere pludseligt og så kan jeg ikke på samme måde mentalt forberede mig på en samtale. Begge dele gør at jeg helst undgår telefonsamtaler og til tider får angstlignende anfald af at skulle tale i telefon.
Autister og telefonopkald
Er det "normalt" for en autist ikke at svare på opkald og sms, blev der spurgt i en af mine Facebookgrupper. Da jeg kom forbi, var der både folk der skrev "Ja" og folk der skrev "Selvfølgelig ikke, det kan jo være vigtigt".
Men der var ikke nogen der rigtigt uddybede deres oplevelser, så derfor satte jeg mig til at formulere hvad jeg oplever:
Hvis vi vender os mod internettets kollektive intelligens, lader svaret til at være "Her er en robots.txt, der nævner alle kendte webcrawlers der bruges af AI-firmaer".
Hvordan i alverden er det "passende vis"?
Så er der nogen der kender en metode, som efter gældende EU-ret, der på tilstækkeligvis frabeder sig enhver brug at indhold til AI-modeller?
"In the case of content that has been made publicly available online, it should only be considered appropriate to reserve those rights by the use of machine-readable means, including metadata and terms and conditions of a website or a service."
Nå, den danske tekst er stort set en maskinoversættelse af EU-teksten. Det kommer vi ikke længere med.
"Af betragtning18 fremgår det, at for indhold, der er stillet til rådighed for almenheden online, bør det kun anses for passende at forbeholde sig disse rettigheder på en maskinlæsbar måde, herunder i metadata og i vilkår og betingelser for brug af et websted eller en tjeneste."
Det kræver en uddybning, hvad betyder det?
Hvad siger "betragtning 18" rent faktisk? Det relevante afsnit er, som jeg læser det, følgende:
Der er selvfølgelig ikke noget Folketinget selv har fundet på. Det er bare den danske implementation af et EU direktiv fra 2019.
Nøgleordet i bestemmelsen er "på passende vis". Det kræver en uddybning, hvad betyder det?
I forarbejdet til loven finder man følgende uddybning: