Tredje uge tog mor på træningslejr, så det var kun mig og sønnen.
Vi havde talt om at tage på cykel/shelter-tur med nogle venner. Men i sidste ende kunen vi ikke samtidigt og vejret så ikke for godt ud.
Så kunne vi jo bare hygge os hjemme med at spille mimecraft og tage en enkelt tur til Go Monkey og lave trætopklatring. Det var lidt det jeg havde forventet at WOW Park, men sønnen endte med at blive lidt for presset, så det endte med en lidt dårlig oplevelse.
I feriens anden uge havde vi en hytte i Lalandia Billund.
Fra oplevelse fra altid at være sammen med andre, gik vi til bare at være os tre. Vi var i Lalandia, Legoland, Jellinge og WOW Park.
Det var en lidt modstræbende søn vi havde med til Jellinge for at se to vigtige sten, men han blev solgt undervejs. Især fordi han fik lov til at lave en video hvor han fortalte om stenene.
WOW Park var lidt en skuffelse. Jeg havde i hvert fald forventet noget mere.
Det var fedt at sønnen havde en oplevelse med at være afsted med sine venner.
Vi fik programmeret i Scratch, hoppet på trampolin leget i svømmehallen og meget mere og hvorend man kom faldt man i snak med andre forældre der kunne fortælle om helt samme oplevelse med udfordringeren med højtbegavede børn.
Hvis ferieplanen går op, skal vi afsted igen næste år.
Første uge gik på Gifted Childrens sommerlejr. Det er første gang vi er med, så vi vidste ikke rigtigt hvad vi gik ind til.
Formatet er at man mødes 500+ mennesker på en campingplad i eget telt/campingvogn/hytte og så er der et samlingsområde med fællestelte og alle de aktiviteter deltagerne arrangerer.
Der var flere afsted fra sønnens klasse, så vi havde allerede fedt netværk. Andre tager afsted for netop at netværke med andre famillier med højtbegavede børn.
Sommerferie 2024
Efter et par dages arbejde, kan jeg overskue at se tilbage på tre ugers sommerferie med familien.
Pointen?
Såmend ikke andet end en anekdote om hvordan min hjerne bliver hyperfokuseret efter et enkelt blik på GPS'en og hvordan det leder mig til lovtekster og samfundsøkonomiske betragtninger.
Nu mangler jeg bare at finde ud af om Resenbro lå nord eller syd for Slotsherrensvej og så kan jeg komme igang med mit egentlige arbejde.
Men ingen vurdering af at man med den nye lov, åbenbart kommer efter kommunerne for at ændre praksis for vejnavne.
Den tid kommunen bruger på beslutningsprocesser og den gene der påføres borgerne. Det er selvfølgelig noget der sker nu og da, men her struktureret på baggrund af en praksisændring og ikke bare fordi vi i enkeltstående tilfælde vil hædre en person frem for en anden.
Fedter lidt rundt på Retsinformation for at finde forarbejdet til §3, men distraheres af afsnittet om konsekvenser af lovforslaget.
Dansk Adresseregister lovprises. Det kommer til at koste nogle penge, men manner hvor bliver det lettere for myndigheder, erhvervsliv og borgere.
Jeg arbejder med adresser professionelt, jeg får hænderne over hovedet når mine kunder (andre erhvervsdrivende) anvender Dansk Adresseregister.
Men hvad siger Adresselovens §3 egentligt?
"Stk. 3. Et vejnavn, som allerede findes inden for et postnummer, må ikke fastsættes for en anden vej inden for samme postnummer."
Min hjerne opfatter straks at loven udtaler sig om fastsættelse af vejnavne. Altså ikke at veje har et bestemt navn, men den aktive handling at kommunen fastsætter et navn. Og hvad definerer "en anden vej"? (Biler åbenbart).
Længere ned af den tidligere Hvidsværmervej, nu Natsværmervej/Hobrovej er der en bom for biler, så gennemkørsel (for biler) ikke er muligt. Det må man åbenbart heller ikke...
Her er jeg mere tvivlende på om det giver mening for mig. Mens slotsherrensvej er en massiv forhindring, der virkelig adskiller, så er det her *bare* biler.
Både Hvidsværmervej (sydlige del nu kendt som Natsværmervej) og Resenbrovej (sydlige del nu kendt som Admiralvej) er gennemskåret af Slotsherrensvej uden mulighed for at krydse (i bil, vel at bemærke).
Det giver mening. I dag ville de næppe have været opfattet som samme vej (men det er stadigvæk imod naturens orden at ændre noget jeg er vokset op med.)
Rødovre kommune er tilsyneladende igang med et større projekt med ændring af vejnavne. Den gennemgående del af sagsfremstillingen siger:
"Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) har påpeget fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere selvstændige vejstrækninger med samme vejnavn. Et forhold som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3."
Ok, der gik lige et par dage inden jeg tænkte på det igen. Men da jeg skulle prøve en erstatning for Google Maps, måtte jeg lige tjekke. Jo, de hed også Natsværmervej og Admiralvej i både Google Maps og i OpenStreetMaps.
Så må der Googles!
Efter et par forsøg fandt jeg en sagsfremstilling i kommunens Teknik og Miljø-udvalg. (Hvert enkelt dagsordenspunkt har sit eget sagsnummer. Når et emne er diskuteret på flere møder har det flere sagsnumre, tilsyneladende uden sammenhæng (suk)).
At falde i et vej(navne)-hul
(En historie om at være hyperfokuseret på det forkerte...)
Vi kom kørende hjem en sen aften. Næsten hjemme falder mine øjne på GPS'en. Natsværmervej?!? Admiralvej?!? Det hedder de ikke og det har de aldrig heddet!
Nogen må have spillet kortudbyderne en prank (hvem der nu leverer kortdata til Apple). Det må undersøges.
Og spørger du mig i eftermiddag, drømmer du?
Så svarer jeg, nej det tror jeg ikke rigtigt.
Nogle billeder stå knivskarpt om morgenen.
Fra i nat, et tog hvor sæderne stod alt for tæt så man knapt kunne masse benene forbi, at skulle skifte tog på en perron der endet i en bred jernbaneoverskæring og et fad med lysrrøde croissanter med chokolade og spinat.
Men som dagen tager til og rationaliteten tager over, forsvinder de billeder også hen ad formiddagen.
Jeg drømmer meget.
Når jeg får lov at vågne selv, kan jeg ligge og mærke drømmen fordamper og kun efterlader enkelte billeder. Når jeg bliver vækket brat er det som en sæbeboble der springer.
Kun sjældent består bestemte personer. Jeg husker at vi var to eller var en gruppe, men hvem det var er væk.
Min rejse med PDA er stadigvæk lige begyndt, så ovenstående er ikek en fuldstændig liste. Det er heller ikke alle krav der udløser min PDA og jeg har et håb om at jeg vil blive klogere på hvilke typer opgaver der er problematiske og at det vil give mig nye strategier.
Jeg hører også meget gerne om andres strategier.
En tredje vej er at få krav til at ligne overspringshandlinger. Det kan godt være at jeg helst undgår at tage opvasken, men hvis der pludselig er et akut krav om at lave en præsentation færdig på arbejde kan opvasken gå som en leg.
Muligvis øger det angsten for præsentationen i det lange løb, men hey - så får man da i det mindste taget opvasken. Det kan godt være at det ikke er en helt sund strategi.
Nogle gange skal jeg også mærke efter hvilken del af en opgave der opfattes som et krav der udløser min PDA.
En af mine udfordringer er frisør og tandlæge. Hvis jeg kender en frisør på min vej og ved at der er gode muligheder for at gå direkte ind og blive klippet, så har jeg let ved at sige "i dag skal jeg klippes" og få det gennemført. Men bestile tid og sætte det i kalenderen - uha så rammer PDAen.
Det samme med tandlægen, det er tidsbestillingen der er et problem - ikke at sidde i stolen.
Ting jeg kan udføre på autopilot opfattes ikke som krav. En stor del af min morgenrutine og aftenrutine foregår på autopilot: Om morgenen får jeg lavet morgenmad til min søn og tømt opvaskemaskine, og om aftenen får jeg dækket bord, vasket op, børstet tænder med min søn osv.
Autopilot er ikke det samme som at jeg har tjeklister for hvad jeg skal nå. Det vil sikkert bare forstærke fornemmelsen af krav. Det betyder også jeg kan glemme opgaver, men det er et eksekutivt probelm og ikke PDA.
Kravsundgående adfærd kan have mange årsager og bare fordi man har et stort behov for at undgå krav betyder det ikke at man har en PDA-profil og at man har nytte af de strategier der virker for PDAere.
Men hvis man har PDA, så kan nogle typiske strategier til at håndtere krav betyde en større belastning og mere stress og angst.
For personer med eksekutive vanskeligheder kan det være en hjælp at opdele kravet i midre, men mere overkommelige, bider. Det kan hjælpe at der er en støtteperson der følger op og sætter en igang med næste trin. Men for mig vil det bare føles som endnu flere krav oven i hinanden og udløse en endnu større angstreaktion.
Og netop denne angstligende ubehag ved krav gør at mange sædvanlige strategier for at opfylde krav ikke virker.
Du kan godt forklare mig at det bestemmer du og at det er bedst for alle hvis vi gør sådan og sådan og i øvrigt får jeg en belønning når jeg har opfyldt kravet. Det virker måske for en neurotypisk kravsundviger, men for mig får det bare kravet til at vokse endnu mere.