Måske kan det sammenligned med araknofobi (angst for edderkopper). Jeg kan godt tænke på om en edderkop er giftig, om den er aggresiv eller om jeg kvaser den hvis jeg holder den forkert.
Det sidste kan jeg ikke lide tanken om og derfor er jeg rigtig dårlig til at fjerne edderkopper. Men jeg føler ikke nogen uforklarlig ubehag eller frygt og jeg har ikke nogen fysisk reaktion af adrenalin der fræser ud i blodbanerne.
Krav vækker en ubeskrivelig følelse af ubehag eller vrede i mig.
Det er ikke en rationel følge af at jeg ved jeg har svært ved at opfylde kravet og derfor heller vil bevæge mig udenom end at fejle. Det er selve det at noget er et krav, jeg reagerer på.
Først et forbehold: Jeg er ikke psykolog og har ikke nogen faglig baggrund. Iøvrigt er der ikke nogen fast definition på PDA, så både fagfolk og berørte famler lidt rundt for at indkredse vores oplevelser.
Det følgende er min oplevelse og opfattelse.
Hvornår er det PDA?
Det er helt normalt at forsøge at undgå krav. "Det skal du ikke bestemme, det vil jeg selv bestemme".
Hvis man har #autisme eller #adhd kan man også have eksekutive udfordringer der gør det svært at opfylde krav, som man derfor forsøger at undgå. Selv om det kan have et stort omfang er det ikke nødvendigvis egentlig #PDA.
Så hvad er PDA?
Krav kan også være noget jeg virkelig gerne vil. "Skal vi spille et spil," kan min kone spørge. Ja, det vil jeg virkelig gerne men nu er det blevet et krav og det giver mig en uro i kroppen og hele spillet er fyldt med mikrokrav og at jeg skal gøre dit eller vælge dat...
Men det kan også være helt indre krav som for eksempel tanken om at jeg burde skrive et blogindlæg om PDA.
I parforholdet giver det også problemer. Laver vi mad sammen kan udvekslingen "Skærer du græøntsager?" og senere "Nej, stykkerne skal være anderledes" få mig til at blokerer. Enten bare i passiv opgivendehed eller også i vrede eller snerren.
I værste fald bliver det til et reelt handicap: Jeg har dårlige tænder, jeg har gennem tiden betalt et utal af rykkergebyrer (ordet inkasso plejer at ruske mig ud af undvigelsen, så det er aldrig endt helt i økonomisk katastrofe) og jeg mister min omgangskreds.
I denne sammenhæng kan krav være mange ting og ikke bare at nogen konkret står og siger "du skal...".
Det kan være helt almindelige voksenting. For mig især ting som at gå til frisøren, gå til tandlæge, betale regninger, svar tilbage på SMSer eller messengerbeskeder. Rationelt ved jeg godt at det ikke forsvinder, men alligevel giver de mig en uro i kroppen som får mig til at udsætte dem "til i morgen".
Jeg hader krav...
Jeg forsøger at lære om mig selv og min #autisme. På det seneste handler det meget om hvordan jeg reagerer på krav. Selvfølgelig er der ingen der holder af unødige krav, men jeg tror der er mere i det for mig.
Derfor læser jeg en del om ekstrem (eller patologisk) kravsundgående adfærd (#PDA - på engelsk Pathological Demand Avoidance).
Så meget klogere begynder jeg selvfølgelig at se på mit liv. Hvor oplever jeg ellers angst.
Den der arbejdsopgave, jeg bare ikke kan få mig selv til at lave, men hvor ubehaget fjerner min mulighed for at lave andre ting. Selv ikke overspringshandlinger finder jeg glæde ved. Det kan vare 20 minutter eller det kan vare hele arbejdsdage.
Det er også min angst.
“Den der fysiske ubehag jeg nogen gange oplever ved telefonsamtaler, hjertet begynder at slå og jeg kan ikke trække vejret, er det angst,” spurgte jeg forsigtigt.
Her bagefter lyder det lidt tåbligt, for selvfølgelig er det angst. Jeg har bare ikke i min hjerne koblet følelsen med ordet. Ikke fordi jeg ikke har kunne føle angsten, ikke fordi jeg ikke kendte ordet.
Om angst
Jeg har aldrig helt forstået hvad folk mente med "angst". Den kortvarige oplevelse af ængstelighed kendte jeg godt, men det at have angst? Det forstod jeg ikke.
Så da psykologen på mit autismekursus sagde at mange autister også havde angst, forstod jeg ikke hvad det betød. Men jeg tænkte lidt over det.
Meget nørdet og lidt som et eksperiment. Nu bliver det spændende om jeg når til et punkt hvor interesserede ikke IT-nørder kan have glæde af modellen.
Indtil da er det bare et personligt hyggeprojekt.
Se koden og resultatet på https://codeberg.org/pmakholm/lex-dania-utils
Flere gange har jeg gennem tiden spøgt med at det ville være lettere hvis lovgivningen blev vedligeholdt i et versionsstyringssystem, som jeg kender det som programmør.
For nyligt opdagede jeg at retsinformation.dk havde metadata for alle dokumenter tilgængeligt i JSON-LD format. Det er til at lege med som udvikler.
Så efter lidt hyggekodning har jeg nu endelig en historik over alle ændringerne til Straffeloven og Ophavsretsloven i et format jeg kan arbejde med som udvikler.
En anden af mine særinteresser er jura på lægmandsniveau, mest på nogle enkelte retsområder som imaterielret, forbrugerjura og et generelt kendskab til Straffeloven.
Igen ender jeg ofte i kaninhullet med hvorfor loven er formuleret som den er og hvad historien bag en bestemmelse er. Men jeg har aldrig været helt glad for de værktøjer jeg havde tilgængeligt.
Men hvordan endte vi her?
Flere af mine særinteresser har det til fælles at de er fokuseret på udviklingen gennem tiden. Når folk brokker sig over sprogets forfald, så rækker jeg (virtuelt) ud efter Ordbog over Det Danske Sprog eller Svend Grundtvigs Retskrivningsordbog fra 1872 for at forstå udviklingen for netop det ord eller den vending folk brokker sig over.
Mere seriøst er der en del poltik. Som for eksempel min argumentation for et nej til at ophæve retsforbeholdet: https://peter.makholm.net/old/2015-12-02-et-motiveret-nej.html
Og en del nørdet teknik, blandt andet om regulære udtryk. https://peter.makholm.net/old/2012-09-03-creating-a-negative-match-regexp-object.html
Hele oversigten kan findes på https://peter.makholm.net/old.html
Indholdet er blandet.
Der er en lang række korte Øl-anmeldelser, for eksempel: https://peter.makholm.net/old/2009-12-15-southern-tier-india-pale-ale.html
Der er små citater, der lige gav mening den dag, for eksempel https://peter.makholm.net/old/2008-01-17-eternal-sunshine.html
Og nogle som bare er løse brudstykker af en flyvsk hjerne, https://peter.makholm.net/old/2006-05-04-tankeflugt.html
Gamle blogindlæg
Jeg fandt et arkiv af gamle blog-indlæg jeg har skrevet i perioden 2006-2016. Det kunne da være sjovt at bevare for eftertiden og offentligheden (i.e jer).
Opslagene er konverteret fra Wordpres til Jekyll inden de blev arkiveret. og er fulde af mystiske utf8-fejl og billeder er måske helt forsvundet. UTF8 skal nok blive rettet på et tidspunkt, men ikke i dag.
Sidste skridt er et kommentar-system, som jeg også lidt savnede med WriteFreely.
De kommer også fra Takahē, men hentes dynamisk med lidt Javascript.
Indtil videre kan man kun kommenterer med en konto på fediverset. Måske ser jeg på det senere, måske finder jeg andre sjovere projekter.
Der mangler lige lidt automatisering før alt virker helt fuldautomatisk, men det kommer nok.
Næste skridt er at tage opslag på min Takahē-konto og vise dem som en gammeldags blog. Tanken var at skrive noget kode der lavede et statisk websted.
Det lyder enkelt, og det er det egentlig også. Men jeg endte alligevel med at "skyde genvej" og spytte en #Jekyll blog ud istedet. Så skal jeg ikke selv bakse så meget med template-systemer og selv lave et layout fra bunden af.
Og nu bliver det teknisk...
Først og fremmest bruger jeg en rigtig ActivityPub server som backend. Jeg kunne have valgt #Mastodon, men efter nogen overvejelse faldt valget på #Takahē. Den er skrevet i Python og supporterer flere identiteter per konto og flere domæner, men vigtigst af alt er den rimelig kompatibel med Mastodon API'et.
Ny blogging-platform
Efter at have brugt WriteFreely et stykke tid, var jeg ikke helt tilfreds. Mine opslag blev pænt distribueret til Mastodon og resten af fediverset, men alle reaktioner røg i et sort hul.
Det går ikke.
Jeg var endda lige ved at skifte til Wordpress for at lege med deres ActivityPub-integration.
Men det er sjovere at udvikle noget selv...
AI her og der og nu i din PDF læser
Ikke nok så meget snak om “responsible AI Ethics governance process” kan få mig til at være tryg ved at Adobe Reader sender indholdet af PDF-filer gennem Microsoft Azure OpenAI Service som betroet partner.
Det kan godt være at 90% af de PDF'er jeg læser er offentlige data, men resten er så tilgengæld sikkert dybt personlige.
https://blog.adobe.com/en/publish/2024/02/20/adobes-approach-generative-ai-digital-documents
Ja, jeg kan altid vælge at bruge et ikke-Adobe produkt til min PDF-læsning.
Men hvis jeg nu sender en udfyldt PDF formular til en databehandler der bruger Adobe Reader, kan jeg så være tryg ved behandlingen af det indhold jeg har indtastet i formularen?
Kan jeg overhoved stole på at databehandlere har taget aktiv stilling til at det er i orden at sende data til hvem Adobe nu finder det passende at bruge som betroet AI partner?
Kære Mozilla
Kort liste over ting, jeg ikke har brug for:
– Webbrowser med indbygget AI
– Webbrowser med indbygget VPN
– Webbrowser med eget brand af sociale medier
– Webbrowser med eget brand af 3D Virtual World
– Webbrowser med eget brand af enhver anden form for indhold
– Webbrowser kontrolleret af reklameudbyder eller søgemaskine
– Webbrowser kontrolleret af musik- eller filmindustrien
– Webbrowser kontrolleret af enhver anden større type indholdsudbyder
Kort liste over ting jeg har brug for:
– En webbrowser, der bare er en webbrowser